Afskaffelse af straffesparkskonkurrence

Straffesparkskonkurrence er ofte blevet kritiseret for ikke at være retfærdig og have en stor grad af held involveret. Derfor mener vi det er på sin plads at stille forslag om at rette op på dette, så vi kan få kampene afgjort på en retfærdig måde. Løsningen er naturligvis ganske åbenlys: Ølstafet. En hæderkronet holdsport som involverer hele holdet og samtidig er en festlig indledning på sejrsfesten eller kan være med til at dulme skuffelsen for det tabende hold. Hele holdet deltager og der bliver ikke én enkelt syndebuk som der ellers kan være ved en straffesparkskonkurrence - alt sammen meget pædagogisk og vil som sådan direkte kunne implementeres allerede tidligt i fodboldskolen.

Ølstafetten vil også kunne give nogle interessante muligheder mod slutningen af den forlængede spilletid når holdende begynder at overveje at indskifte deres ølstafet-specialister i stedet for de mere bold-orienterede holdspillere. Eliteniveauet bliver således reelt udvidet med endnu en type spillere til berigelse for sporten som helhed.