STOP NU KLYNKERIET
Det er sørgeligt at se hvordan misundelse i den grad kan påvirke ellers fornuftige folk i den østlige del af Danmark - med henvisning til den netop bragte artikel i Ekstra Bladet benævnt "Bonderøvskoncert" om Madonna koncerten i Horsens samt debatten i øvrigt herom i medierne.
Vi har længe været vidner til en stor omgang tuderi fra det sjællandske i forbindelse med afholdelse af koncerterne i Horsens.
Først var der momsspørgsmålet, som flittigt blev drøftet i pressen af flere fremtrædende erhvervsfolk herunder konkurrerende koncertarrangører. Et emne der slet og ret er drevet af misundelse, og mest af alt leder tankerne hen på endnu en forslag i rækken gående på misundelses beskatning som vi ofte har set fra tidligere regeringer.
Dernæst koncertens placering. Det er naturligvis en kæmpe brist i planlægningen, som alene arrangørerne kan stilles til ansvar for. At man ved planligningen ikke har tænkt på alle de stakkels københavnere som ud over koncertbilletten også må ofre op til 500 kr. i transport for at kunne komme til Horsens og overvære koncerten. Det er klart at flere kendisser har ytret sig i denne sag, og enkelte endda fremført deres holdninger på landsdækkende tv for at opnå sympati og ikke mindst for at blive hørt, så der en gang for alle kan sættes en stopper for dette vanvid. Det er jo uhørt at man ikke kan tage hverken S-tog eller Metro til og fra et stort musikarrangement, og at nogen i Danmark i det hele taget skal udsættes for op til 3 timers togrejse for at komme til koncert!!
Hele humlen i balladen og nu denne hetz der føres mod Horsens, skal findes i byens geografiske placering. Havde Horsens ligget på Sjælland, og i bedste fald været en forstad til København havde der ingen ballade været overhovedet. Hvis nogle frygtløse opponenter havde dristet sig til at bringe emnet om f.eks. momsen på banen, ville dette naturligvist blive løst diskret og uden unødvendig indblanding fra pressens side, hvorefter en tilladelse ville sikre en momsfri og profitabel gennemførelse af arrangementet på dennes retmæssige placering – tæt på hovedstaden, hvor den slags arrangementer nu en gang hører hjemme.
Lignende paralleller kan drages til opførelse af storcentre og andre større butikker. Da Fields skulle opføres fandt man yderst belejligt en storcenterlicens fra det tidligere Daells varehus, som passende kunne støves af til lejligheden. Dette med en bemærkelsesværdig positiv politisk velvilje til at få tingene til at flaske sig for netop dette projekt.
Alt dette syntes muligt at gennemføre som følge af projektets geografiske placering. Således må man i provinsen, f.eks. i Fredericia, ærgre sig over at man ikke er placeret tættere på København. I Fredericia har der i en årrække nu været drøftelser om muligheden for at opføre et større IKEA varehus i området. Her synes før omtalte politiske velvilje ikke at kunne spores.
Med henvisning til øverste linie vil jeg gentage mig selv og sige til vores venner øst for Storebælt - STOP NU KLYNKERIET.
- log ind for at skrive kommentarer

Re: Stop nu klynkeriet
Københavneriet vil ingen ende tage!
Anklagerne om "bonderøvs-koncert" klinger unægteligt noget hult når man tænker tilbage på den patetiske behandling Metallica's seneste besøg i Parken fik. Lyden var elendig for alle andre end de som stod umiddelbart foran scenen. Derudover kan nævnes billetlugen.dk som endnu engang måtte bukke under for presset da billetsalget blev givet frit. Den professionelle ledelse i dette Københavns-baserede foretagende havde åbenbart ikke taget højde det øgede pres på hjemmesiden og var (endnu engang) på ingen måder gearet til dette.
Det skal på ingen måde opfattes sådan at koncerten forløb optimalt - adskillige af Frontens udsendte medarbejdere har fremkommet med lunkne tilbagemeldinger - men at affeje hele arrangementet som en "bonderøvs-koncert" er unægteligt en noget enøjet udlægning af fakta.
Det kan på ingen måde herske tvivl om, at hvis der blev foretaget en optælling af koncerter som ikke levede op til forventningerne, enten som følge af mangelfuld styring eller dårlig opsætning generelt, ville Københavnsområde vinde stort. Også selvom antallet stilles op imod Jylland som helhed.
Janteloven lever tilsyneladende i bedste velgående, også i København hvor store armbevægelser ellers hører til hverdagens orden.
I øvrigt er "bonderøvs-koncert" reelt set et kvalitetsstempel og burde vel inddrages i den fremtidige markedsføring af Horsens som musikby! Så var alle klar over at der er tale om ærlige og redelige Jydske forhold, helt fri for Københavnsk blålys, luftkasteller og misundelsesytringer.
Hvor er det dog synd
Hvor er det dog synd for de stakkes københavnere at de for en gangs skyld ikke bare kan tage S-toget lige uden for hoveddøren..
Men når de nu alligevel er herover kunne de jo passende gøre det til en studietur og besøge en bondegård og se hvordan en rigtig levende ko og gris ser ud. Det nærmeste de fleste af dem kommer den slags er jo kartonen i supermarkedet og kebabben på pizzaen nede fra hjørnet. Det kunne uden tvivl være lærerigt for mange af københaverne at blive mindet om at der er andet i verden end boligindrettende bøsser og wannabe jetsettere.
STOP NU KLYNKERIET
Ovenpå en, efter sigende, yderst vellykket koncert med Rolling Stones i Horsens i weekenden afventes med spænding kommentarerne fra det sjællandske. Må man fra Østdanmark endeligt kapitulere og rose endnu et godt jysk musikarrangement, eller fortsættes hetzen mod det jyske ufortrødent?