Erhverv
Tilføjelse til funktionærloven
Submitted by Vulgus on 13. June 2005 - 22:59Mandag betyder for de fleste første arbejdsdag efter weekenden. Som det er de fleste bekendt er det Jydsk Fronts målsætning at alle skal have fri efter en fridag. Da det imidlertid ser ud til at der i folketinget mangler politisk vilje til at gennemføre dette, foreslår vi derfor indledningsvist en tilføjelse til funktionærloven som sikrer medarbejderne retten til en fornuftig start på arbejdsdagen.
Afskaffelse af revisionspligt
Submitted by Vulgus on 21. March 2005 - 13:00Der har været røster fremme med forslag om afskaffelse af revisionspligten i mindre virksomheder. Vi i Jydsk Front kan kun støtte dette forslag som vil fjerne meget af den unødvendige administration som små og mellemstore virksomheder oplever. Opretholdelse af revisionspligten vil blot bibeholde et klart konkurrenceforvridende element til fordel for det store multinationale selskaber.
I mange tilfælde vil indehaveren af de mindre virksomheder kun have en relativt begrænset regnskabsmæssig indsigt og er derfor nødt til at bruge uforholdsmæssigt meget tid på at tage stilling til bogføring af sorte penge, private udlæg mv. hvor de store koncerner har regnskabsfolk ansat til at tage sig af bl.a. dette. Hos mange indehavere kan interessen for regnskabsaflæggelsen desuden ligge på et meget lille sted da deres interesse primært ligger i driften af deres virksomhed og salg af deres produkt og ikke den medfølgende administration som i stort omfang kun er et nødvendigt onde.
Dansk energipolitik og den stigende oliepris
Submitted by Vulgus on 15. March 2005 - 17:21Som i mange andre lande har de danske forbrugere mærket effekten af de stigende oliepriser blandt andet gennem høje benzin-priser. Denne tendens forstærkes yderligere af det danske afgiftssystem hvor de såkaldte grønne afgifter er med til at pumpe prisen yderligere i vejret.
Det åbenlyst absurde i denne situation er at Danmark i mange år har været selvforsynende med olie og derfor burde være i stand til at sætte sig ud over OPEC's luner på verdensmarkedet. Vi i Jydsk Front mener at de danske politikere med deres enøjede fokusering på grønne afgifter og øgede indtægter går glip af en stor mulighed for med et slag at løse alle arbejdsløshedsproblemer og give Danmark en ikke uvæsentlig konkurrencefordel.

Seneste kommentarer
23 uger 4 dage siden
1 år 1 uge siden
1 år 28 uger siden
1 år 39 uger siden
1 år 39 uger siden
1 år 43 uger siden
2 år 3 uger siden
2 år 3 uger siden
2 år 11 uger siden
2 år 19 uger siden